om kroen

 

 

Lygtens Kro, er en beværtning i Københavns Nordvest kvarter, hvor man kan nyde specialiteter fra det tyske køkken, velskænket fadøl, og god musik.

 

’Café Lygten’ har siden 1934 huseret på den nuværende adresse, men beværtningens rødder går helt tilbage til 1700-tallet.

Dengang lå landevejskroen ’Lygtekroen’ hvor den nuværende stationsbygning Nørrebro Station ligger, og har således skænket øl til vejfarende til og fra hovedstaden i flere hundrede år. Det er en historie vi er stolte af, og vi glæder os til at føre traditionen videre som en lokal hyggelig kro, hvor alle føler sig velkomne når de træder ind ad døren, og mætte når de træder ud ad den.

 

Forpagter og kromutter Camilla Müller har slået sine tyske rødder ned i matriklen, og der er således et bredt udvalg af traditionelle, hjemmelavede tyske retter, såsom gullasch, bratwurst, sauerkraut, schnitzel og forskellige frokostplatter.

I hanerne og på flaskerne flyder mere end 20 forskellige tyske øl, såsom Erdinger, Ludwig, Kulmbacher, Jever, Schneider, mm. Der er noget for enhver smag!

Der vil selvfølgelig også være danske øl, til dem der foretrækker disse.

 

Vi byder i tide og utide op til dans når live bands fra ind og udland kommer forbi og spiller.

Og når vi ikke har live musik, kan du være sikker på at der kun strømmer gode toner ud af højttalerne, som primært vil være klassisk rock, blues, soul og country.

 

I hverdagene mødes folk på kroen til lækker og nem aftensmad og en kold øl efter arbejde og skole.

 

Der er fokus på hyggen i Lygtens Kro, og uanset om du er til vådt, tørt eller begge dele, garanterer vi, at du ikke går utilfreds herfra!

 

 Lygtens Kro

 Lygten 29

 2400 København NV

 COPYRIGHT LYGTENS KRO 2017

Åbent

Tirsdag - Torsdag kl. 12-02

Fredag & Lørdag kl. 12-03

Lukket Søndag & Mandag